Et nyt år venter – tid til en kort status
Så er årets sidste dag kommet og som mange andre, bruger jeg denne dag til et kort tilbageblik over de ting der er sket i året som der er gået, og til at glæde mig over det nye år der kommer.
Mit år har været kanon spændende med masser af gode udfordringer / oplevelser, både privat og i mit firma.
Vi har i firmaet haft et kanon år med mange gode og spændende opgaver. Vores ordrebog er fuld og har ikke det mindste kunne mærke finanskrisen – bare i december måned, har vi fået flere nye kunder / opgaver end samme måned sidste år – og alle som har egen virksomhed ved, at dette er en dejlig position og et godt udgangspunkt.
2008 blev også året hvor jeg oprettede et holding selskab, Benissimo ApS. Dette selskab skal fungere som en investeringsbase de næste mange år, hvor jeg har et par ideer i støbeskeen.
Nytårsaften skal fejes med et par gode venner og deres børn – jeg står for rødvinen og har fundet et par gode FF vine frem (FUCK FINANSKRISEN) – glæder mig.
Et stor ønske til alle om et godt nytår!
Mvh
JPK


