Brug nu det Internet – start egen forretning på Internettet

Man tror man har set det hele … men heldigvis NEJ!

Som ejer af et Webbureau kommer jeg langt omkring både geografisk, men så sandelig også ud til mange forskellige brancher.

Man kan godt, som snart ”gammel i gårde”, tro at man nu har været hele vejen rundt i alle de brancher, som bruger Internettet meget aktivt.

Jeg bliver (heldigvis) stadig overrasket over de mange iværksættere og igangsættere, som stadig finder på gode og solide måder, at bruge Internettet på og endda i mange tilfælde som virksomhedens forretningsgrundlag.

Jeg må gang på gang tage ”hatten af” for disse folk og prise mig lykkelig for, at man er med til, aktivt at få disse mennesker i gang. Det er da et drømmejob. :-)

Hvad vil jeg egentlig sige med dette indlæg ?

KOM NU I GANG … læs, lyt og lær af de snart mange, som der aktivt har spillet med inde på banen. Der er plads til mange nye medspillere i næsten alle brancher. Jeg savner, de gode historier i pressen og er ved at være træt af den krisestemning, der er ved at brede sig over det ganske land.

Hvis jeg sparkede en hund i bagen, hver gang den skulle samle en pind op, så tror jeg sgu´ den vil lade den pind ligge. Det samme gælder både de unge og gamle i Danmark, der har en iværksætter i maven … vi vil have succes historier og ikke ”klagesang”. Lad nu de gode historier komme til. Jeg opfordrer alle med egen virksomhed til, at fortælle deres historie – gerne via egen blog ..

Vi har i disse år en KÆMPE mulighed for, at udnytte et stadig nyt medie og få skabt nye og bæredygtige virksomheder til gavn for vores land og for os selv.

De bedste hilsner
En iværksætter med et smil på læben ..
(For jeg møder jo de andre iværksættere hver dag)

Share and Enjoy:
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn
  • RSS
  • StumbleUpon
  • Twitter
  • email

Skriv en kommentar