Godt nytår
Kære BLOG,
Undskyld jeg har svigtet dig …
Håber du kan tilgive mig her på årets sidste dag ..
Alt i alt ser jeg tilbage på et forrygende år både privat og forretningsmæssigt.
Firmaet afsluttede sit regnskabsår 30/6-09 og endnu engang det bedste regnskab nogensinde. De sidste 6 måneder af året, har været forrygende og vi har haft MEGET travlt med masser af gode opgaver, nye kunder og mange spændende Websites er blevet udgivet. Jeg ser meget positivt på det nye år og glæder mig til de udfordringer der ligger forude.
Finanskrisen har ikke ramt os, selvom nogen af vores kunder er blevet ramt, er det ikke smittet af på opgaverne. Jeg håber meget, at vi snart kan se en ende på krisen og de mange gode folk med ideer og visioner, igen kan få finansieret deres nye projekter.
Jeg har mange nye tiltag i posen, men må nok erkende, at nogen af disse nye ideer må vente lidt, da Cubit Medialine som beskrevet før, har masser af arbejde. Det er jo både godt og dårligt – godt fordi det er for fedt, at tingene bare kører godt – dårligt fordi man har masser af ideer … men et luksus problem i disse tider.
2009 blev også året, hvor vi i december flyttede til nye og større lokaler i firmaet – super lækkert og dejligt flytningen er overstået
Vi skal i år holde nytår med gode venner og deres børn. Rødvinen er fundet frem (kongevin), maden er klar og jeg glæder mig til nogle timer i gode venners lag.
Godt nytår til alle med ønske om et godt og lykkebringende 2010.
JPK

