Archive for the ‘Stort og småt’ Category

Gratis program til videooptagelse af aktiviteter på skærmen

Jeg faldt over et super nemt og gratis program, som kan bruges til, at optage en aktivitet på sin PC / MAC.

Programmet er super smart, hvis man skal forklare / vise en anden person en ting f.eks på nettet, en funktion i et program eller anden aktivitet på skærmen.

Man optager simpelhen nemt og hurtig, og ved få klik en video med den ønskede frekvens, og efterfølgende uploader eller sende denne til modtageren.

Jeg har indtil nu, selv brugt programmet SnagIt, som er et købe program der kan mere end Jing, men har man brug for et godt og gratis stykke software til skærmoptagelse, er Jing helt klart en mulighed.

Gå til Jing her!

JPK

Et nyt år venter – tid til en kort status

Så er årets sidste dag kommet og som mange andre, bruger jeg denne dag til et kort tilbageblik over de ting der er sket i året som der er gået, og til at glæde mig over det nye år der kommer.

Mit år har været kanon spændende med masser af gode udfordringer / oplevelser, både privat og i mit firma.

Vi har i firmaet haft et kanon år med mange gode og spændende opgaver. Vores ordrebog er fuld og har ikke det mindste kunne mærke finanskrisen – bare i december måned, har vi fået flere nye kunder / opgaver end samme måned sidste år – og alle som har egen virksomhed ved, at dette er en dejlig position og et godt udgangspunkt.

2008 blev også året hvor jeg oprettede et holding selskab, Benissimo ApS. Dette selskab skal fungere som en investeringsbase de næste mange år, hvor jeg har et par ideer i støbeskeen.

Nytårsaften skal fejes med et par gode venner og deres børn – jeg står for rødvinen og har fundet et par gode FF vine frem (FUCK FINANSKRISEN) – glæder mig.

Et stor ønske til alle om et godt nytår!

Mvh
JPK

Så vågner bloggen igen

Ja, tiden går og pludselig opdager jeg, at jeg ikke har fået skrevet på bloggen i flere måneder. Så det er hermed besluttet, at få vækket den til live igen.

Hvorfor er der så ikke blevet skrevet mere på bloggen ?
Vi har i firmaet simpelthen haft de travleste måneder nogensinde med, at lave flotte løsninger til vores kunder, så man skal være et skarn, hvis man beklagede sig i disse her tider. Jeg har derfor brugt tiden på arbejde og få forretningsgange og systemer endnu mere trimmet og det synes nu endeligt, at være tilendebragt.

Jeg har sat min revisor i gang med oprettelse af et holding selskab, hvor jeg i de næste par år vil begynde, at investere i virksomheder og gode ideer. Jeg føler med snart mange års erfaring med ”business”, at tiden måske er moden til, at bruge den erfaring og selvfølgelig på langt sigt, få fornuftige afkast på investeringerne.

Jeg netværker på det uformelle niveau, med nogle spændende mennesker og der kommer hele tiden gode muligheder forbi mit skrivebord ….

Forleden havde jeg en super spændende aften med en samarbejdspartner, som havde inviteret mig til et arrangement i Speakers Club i København, hvor temaet var Networking.

Et indlæg blev leveret af Mads Kjær, som fortalte om hans virksomhed MyC4, som har til formål at afskaffe fattigdom i Afrika ved at yde mikrolån til afrikanske iværksættere. Her kan man gå ind på deres hjemmeside, registrere sig og yde lån til en ganske fornuftig rente til Afrikanske iværksættere. Man skulle umiddelbart tro, at det er en dårlig forretning og man ikke ser sine penge igen. Men det er altså ikke tilfældet, da langt de fleste betaler sine lån tilbage med renter. Rigtig godt og gennemtænkt projekt, med gode fremtidsmuligheder.

Se mere her: myc4.com

Der var (gen)starten på en ny periode med flere indlæg på min lille blog.

Mvh
JPK

Brugt ferie til salg

Ja, så er det sidste dag inden det igen går løs. Har lige haft 14 dages super ferie i Italien, hvor tiden er gået med (for meget) god mad, dejlig vin og en masse gode oplevelser med konen og børnene.

Dejligt med ferie, hvor man får batterierne fyldt op, henter ny inspiration til endnu en omgang med firmaet.

Vi fik afsluttet vores regnskabsår 30/6 og kan da konstatere, at vi har haft det bedste år nogensinde :-)
Så jeg glæder mig til, at gå løs på endnu et super år med mange spændende opgaver i firmaet.

læs mere…

Ny Asus eee pc 900 fra England

Jeg har tidligere beskrevet mit køb af en ASUS eee PC model 700 her på bloggen, og har fået meget respons på dette. Jeg kan også se, at mange besøgende søger på Asus eee PC på google og lander efterfølgende på min blog.

Jeg vil derfor lige kort beskrive min nyerhvervelse, så andre evt. kan få gavn af mine erfaringer.

læs mere…